COACHING - en mulighed for dig Hvad der coaching? Hvem er jeg som coach Pris og sted Kursus Kontakt
 

Pris og sted

HVEM ER JEG SOM COACH?

Mit navn er Marianne Bæk, og jeg har gennem de sidste 10 år arbejdet med menneskelige og socialt relaterede opgaver i mit arbejde som socialfaglig konsulent.

Jeg er uddannet socialpædagog og har gennemført en 2-årig coachuddannelse hos Ole Vadum Dahl i Silkeborg som certificeret ID Lifecoach. Derudover har jeg gennemført 2 års uddannelse i kognitive behandlingsmetoder hos Kognitivgruppen i Århus v/Morten Hecksher.
Som coach er jeg nærværende og tillidsvækkende, og jeg formår at skabe et trygt rum for dig i din forandringsproces.

Jeg coacher dig på en støttende måde i netop din proces og udfordrer dig lige hvor du er her og nu, så du kommer til at opleve, at coachingen kan skabe forandringer i dit liv.

Jeg arbejder udfra principperne i ID Lifecoaching, samtidig med at jeg bruger redskaberne fra min uddannelse i den kognitive metode.

Desuden bruger jeg min intuition i samtalerne for hele tiden at fornemme, hvor du er i processen, således du vil føle dig mødt i det, du kommer med. Jeg har en tro på, at vi alle er udstyret med en intuition, som vi kan bruge konstruktivt. Og jeg tror på, at det vigtigt at turde stole på de informationer, underbevidstheden står på spring med.

Der er mange måder, du kan lære din intuition bedre at kende på. Stilhed er et rigtig godt bud – at være i ro med sig selv kan give dit indre mulighed for at "tale" til dig. Meditation kan være en af måderne til at oversætte ubevidst information til bevidst information. Det kan du få mulighed for at afprøve hos mig, hvis du ønsker det.

Jeg har en tro på, at hvis vi virkelig tør satse på den iboende vide, vi har i os selv, lære den at kende og turde følge vores intuitive indskydelser – vil det være særdeles brugbart for os til at kunne træffe de rigtige valg i overensstemmelse med vores inderste værdier.

I min måde at coache vil jeg støtte dig i at forstå værdien af din egen intuition, således den kan blive et brugbart redskab for dig i resten af dit liv.
 
Jeg har tavshedspligt.

Kontakt pris og sted
Pris: 500,- pr. coach session med varighed på 1-1½ time

Afbud:
senest dagen før

Kontakt:
marianne@id-lifecoach-mb.dk  eller marianne@intuitivcoach.dk
www.id-lifecoach-mb.dk eller www.intuitivcoach.dk

Tlf.:
61 74 44 14

Sted:

Gl. Klæstrupvej 31, 9740 Jerslev


Vis stort kort 


 
ID Lifecoach-MB